Tre ting kaldes en godkendelse
En forhåndsgodkendelse bygger typisk kun på det, du selv har tastet ind. Den er nyttig som en indikation af, om det giver mening at gå videre, og den binder ingen.
Den egentlige afgørelse træffes på oplysninger, systemet har hentet og efterprøvet. Her ved du, om du kan låne — men ikke nødvendigvis på hvilke vilkår, og ikke hvornår pengene er der.
Og det bindende indhold står i de standardiserede kreditoplysninger: samlet kreditbeløb, ÅOP, løbetid og samlet tilbagebetaling. Alt før det er proces.
Et ja er ikke nødvendigvis et ja til det, du søgte om
Et almindeligt udfald er en godkendelse til et mindre beløb, en anden løbetid eller en anden sats end den, der stod på forsiden. Læs derfor tilbuddet frem for at læse ordet.
Hvad godkendelsen bygger på
Kreditværdighedsvurderingen er lovpligtig, jf. kreditaftaleloven § 7 c, og bygger på rådighedsbeløbet: indtægten efter skat minus alle faste udgifter. Det, der er tilbage, skal kunne bære ydelsen ud over de almindelige udgifter.
Falder vurderingen negativt ud, må kreditten ikke bevilges. Ingen udbyder kan derfor godkende alle, og et løfte om det modsatte er værd at slå op i Finanstilsynets register.
Godkendelsesprocent er ikke et reguleret tal
En godkendelsesrate i en annonce opgøres af virksomheden selv, og der findes ingen fælles metode for, hvad der tælles med. Brug den som en indikation af, hvordan udbyderen ønsker at blive opfattet — ikke som en måling. Det efterprøvede tal er ÅOP.
Efter godkendelsen
Udbetalingen sker, når aftalen er indgået og kontrollerne er gennemført. Er du ny kunde, ligger der en lovpligtig legitimationskontrol imellem, og den følger ikke automatikkens tempo. Læs derfor beskeden ordentligt: står der godkendt, eller står der udbetalt?
