Kviklånets normale interval slutter et stykke under 15.000 kr. Beløbet kan stadig lånes, men markedet omkring det ser anderledes ud, og det er værd at kende de fire forskelle, inden man søger.
Udbuddet bliver tyndere
Færre udbydere tilbyder et beløb i denne størrelse med en kort løbetid. De, der gør, gør det ofte som et almindeligt forbrugslån under et andet navn — og så er det de vilkår, der gælder, uanset hvad forsiden kalder produktet.
Læs derfor løbetiden i kreditoplysningerne frem for produktnavnet på forsiden.
Løbetiderne bliver længere
Ved dette beløb er de løbetider, der reelt tilbydes, sjældent uger. Det ændrer regnestykket: renten anvendes over flere måneder, så den holder op med at være den lille post, den er på et kort lån.
Konsekvensen er, at den samlede tilbagebetaling begynder at afhænge mere af satsen end af oprettelsen — modsat i den lave ende.
Banken bliver et klart alternativ
15.000 kr. er inden for det, de fleste banker behandler som et almindeligt lån til en kunde de kender. Den har dine kontobevægelser, den har legitimeret dig, og den prissætter en kendt økonomi lavere end et automatiseret system prissætter en ukendt.
Det er et opkald, og det er den enkelthandling med den største forventede besparelse ved dette beløb.
Og forskellen i kroner er størst her
Dette er den fjerde ændring og den vigtigste. I den lave ende er forskellen mellem produkttyperne nogle hundrede kroner, fordi beløbet er lille. Ved 15.000 kr. over en flerårig løbetid bliver den samme procentforskel til tusinder.
Det er derfor sammenligningen betaler sig mest netop her: samme beløb, samme løbetid, to tilbud, og vælg på totalen.
Hvis der er et aktiv
Ved dette beløb kan et lån med pant komme på tale, hvis der findes friværdi eller et køretøj. Springet fra usikret til sikret kredit er større end forskellen mellem to udbydere på det usikrede marked, og det er værd at afklare, før man sammenligner det dyre felt.
Når lånet skal dække andre lån
Ved 15.000 kr. er en almindelig grund til at låne, at flere mindre lån er blevet uoverskuelige. At samle dem kan give mening, men kun hvis to ting er opfyldt: den nye ÅOP er lavere end den vejede ÅOP på det, du samler, og løbetiden bliver ikke længere.
Er den anden betingelse ikke opfyldt, falder den månedlige ydelse, mens den samlede pris stiger. Det føles som en forbedring i det første halve år og er en forværring set over hele aftalen — og det er den mest udbredte dyre beslutning ved netop dette beløb.
Regn på det, du har, før du regner på det nye
Sammenligningen kræver tre tal for hver eksisterende gæld: restgælden, ÅOP og hvor lang tid der er tilbage. De står i de oplysninger, du fik ved indgåelsen, og kan altid rekvireres hos långiveren.
Læg restgælden sammen, og se hvad de resterende ydelser koster tilsammen resten af vejen. Det tal er sammenligningsgrundlaget. Er det nye lån dyrere end det, samler du ikke gæld — du forlænger den.
Loftet ved 15.000 kr.
De samlede omkostninger må ikke overstige det lånte. Ved 15.000 kr. er den absolutte grænse derfor 15.000 kr. i omkostninger og 30.000 kr. i samlet tilbagebetaling, og ÅOP må ikke overstige 35 %.
Ved en samling af gæld er det værd at holde det tal op mod alternativet: at fortsætte med det, du har. Nogle gange er den billigste løsning at lade to lån løbe ud og kun omlægge det tredje.
Hvis pengene skal bruges på noget nyt
Går de 15.000 kr. til en enkelt udgift — en reparation, en behandling, et nødvendigt køb — er spørgsmålet et andet: holder det, pengene bruges på, længere end løbetiden. En bilreparation, der giver to år mere, kan forsvare en toårig aftale. En udgift, der er brugt op om en måned, kan ikke.
Det er ikke en moralsk regel, men en økonomisk: en ydelse, der løber efter tingen er væk, er den del af lånet, der føles dyrest, og det er den del, der oftest fører til, at der lånes igen.
