Ved 1.000 kr. skifter spørgsmålet karakter. På større beløb handler det om, hvor man låner. Her handler det om, hvorvidt man skal — og det er ikke moralsk ment, men regnetekniske.
Regnestykket, der gør det tydeligt
En långiver har omtrent de samme udgifter til at oprette et lån på 1.000 kr. som til et på 20.000. Den faste omkostning lægges på lånet, og på 1.000 kr. bliver den en usædvanlig stor andel af det lånte.
Stil den op mod formålet: hvis oprettelsen alene svarer til en mærkbar del af det, pengene skulle dække, er lånet en dyr måde at løse et lille problem på. Det er den sammenligning, der er værd at lave, før man vælger udbyder.
Loftet på så lille et beløb
De samlede omkostninger må ikke overstige 100 % af kreditbeløbet. På 1.000 kr. kan du derfor højst betale 2.000 kr. tilbage i alt. At loftet overhovedet er relevant at nævne ved så lille et beløb, siger noget om, hvor prisen kan ligge i denne ende.
De tre veje, der koster mindre
Den første er tid. Ved 1.000 kr. er spørgsmålet næsten altid, om der er nogle dage til næste lønudbetaling — og de dage koster ingenting.
Den anden er et opkald til den, pengene skal bruges til. En ny dato eller en opdeling er almindelig og gratis. Den tredje er en aftalt overtrækskredit i din egen bank: ingen oprettelse, og renten løber kun af det trukne i de dage, det er trukket.
Hvorfor hastighed sjældent er problemet
Ved dette beløb kan pengene som regel skaffes hurtigt ad alle veje — også de gratis. Det er derfor hastighed er et dårligt kriterium her: den er ikke et knapt gode, og at betale for den er at betale for noget, der ikke var i vejen.
Når tusind kroner mangler igen
Et enkelt hul på 1.000 kr. siger ingenting om nogens økonomi. Tre på et år gør: så er der sandsynligvis et fast månedligt underskud på nogle hundrede kroner, som bliver synligt hver gang noget uforudset dukker op.
Det problem løses ikke af endnu et lille lån. Et budget lagt sammen med en gratis gældsrådgiver finder som regel beløbet, og det koster ingenting.
Ved 1.000 kr. er det gebyrerne, der bestemmer
På et lån af denne størrelse betyder renten mindre end de faste omkostninger. Et oprettelsesgebyr på et par hundrede kroner er nogle få procent af et lån på 50.000 kr. og en betydelig del af et lån på 1.000 kr. Det er derfor to tilbud med samme rente kan koste vidt forskelligt her, mens de ville ligge tæt på hinanden ved et større beløb.
Læs derfor de samlede kreditomkostninger i kroner, før du læser procenterne. Ved små beløb er kronebeløbet det ærlige tal, og det er også det, du reelt skal finde plads til.
Hvorfor ÅOP ser voldsom ud på et kort lån
ÅOP er et årligt tal. Låner du 1.000 kr. i tre uger, regnes omkostningerne op, som om de løb i et helt år, og resultatet kan blive et procenttal, der ser ekstremt ud ved siden af et billån. Det er ikke en fejl i beregningen — det er definitionen.
Konsekvensen er, at ÅOP er upålidelig til at sammenligne et meget kort lån med et langt, men fortsat præcis, når to tilbud gælder samme beløb over samme løbetid. Ved 1.000 kr. er det de samlede kreditomkostninger, du bør vælge efter.
Loftet ved dette beløb
De samlede omkostninger må ikke overstige det lånte, jf. § 11 b i lov om forbrugslånsvirksomheder. Ved 1.000 kr. betyder det, at du aldrig lovligt kan komme til at betale mere end 2.000 kr. tilbage i alt, uanset løbetid og uanset udbyder.
Det er en grænse, ikke et mål. Et lån på 1.000 kr., der ender på 1.900 kr., er lovligt og samtidig en meget dyr måde at løse et lille problem på.
Er beløbet stort nok til at retfærdiggøre en kreditaftale
Ved 1.000 kr. er der ofte alternativer, der ikke koster noget. En aftale med den, der har sendt regningen, om at betale om to uger. En rateaftale hos den forretning, kravet kommer fra. I nogle tilfælde en enkeltydelse fra kommunen, hvis udgiften er nødvendig og uforudset.
De muligheder er ikke altid tilgængelige, og de er ikke altid hurtige. Men de bør undersøges først, netop fordi beløbet er lille: en kreditaftale efterlader en post i din økonomi og en registrering hos långiveren, og begge dele varer længere end de 1.000 kr.
