2.000 kr. er det beløb, kviklånet som produkt er bygget omkring: stort nok til at være et rigtigt behov, lille nok til at kunne afgøres automatisk og betales tilbage inden for kort tid. Det er også dér, prisstrukturen er mest skæv.
Hvorfor oprettelsen dominerer
En långiver har omtrent de samme udgifter til at oprette et lån på 2.000 kr. som til et på 20.000: kreditvurderingen skal foretages, aftalen udarbejdes, pengene sendes. Den udgift lægges på lånet som et fast beløb.
På 2.000 kr. bliver den derfor en stor andel af det lånte — og typisk større end renteposten, fordi renten kun løber i de få uger eller måneder, lånet varer.
Konsekvensen for ÅOP
Fordi ÅOP medregner alle omkostninger og udtrykker dem som en årlig procent af det lånte, giver kombinationen af lille beløb, fast omkostning og kort løbetid nogle af de højeste procenter på markedet. Det er aritmetik, ikke nødvendigvis urimelighed.
Læs derfor den samlede tilbagebetaling i kroner. På dette beløb er det tal umiddelbart forståeligt, hvor procenten ikke er.
Loftet, og hvad det betyder her
De samlede omkostninger må ikke overstige 100 % af kreditbeløbet. På 2.000 kr. kan du derfor højst komme til at betale 4.000 kr. tilbage i alt. Det er en grænse for det værste — ikke et niveau, nogen bør sigte efter.
De to veje, der er billigere ved netop dette beløb
Den første er en ny betalingsdato. Ved 2.000 kr. er behovet næsten altid en regning, og de fleste kreditorer aftaler gerne en ny dato eller en opdeling, hvis man ringer inden fristen. Det koster typisk ingenting.
Den anden er en aftalt overtrækskredit i din egen bank. Der er ingen oprettelse, renten løber kun af det trukne og kun i de dage, det er trukket — og netop den struktur passer til et kortvarigt hul på nogle få tusinde kroner.
Hvis du låner beløbet alligevel
Så lån 2.000 og ikke 3.000, vælg den korteste løbetid du kan bære, og læg planen for indfrielsen inden du ansøger. På et beløb i denne størrelse er den plan hele forskellen mellem et billigt og et dyrt lån.
To tilbud på 2.000 kr. kan se ens ud og koste forskelligt
Ved dette beløb ligger de fleste udbyderes rentesatser tæt nok på hinanden til, at renten sjældent afgør sagen. Det, der skiller, er oprettelsesgebyret, eventuelle månedlige administrationsgebyrer og hvad det koster at betale en rate for sent.
Stil derfor de to tilbud op på det samme: samlet tilbagebetaling ved samme løbetid. Det tal indeholder alt, og det er svært at pakke ind. Rente alene, ydelse alene eller ÅOP mod et tilbud med en anden løbetid siger for lidt til at vælge efter.
Hvad du højst kan komme til at betale
Omkostningsloftet på 100 % af kreditbeløbet, jf. § 11 b, sætter et absolut tag ved dette beløb: 2.000 kr. lånt kan aldrig lovligt koste mere end 2.000 kr. i samlede omkostninger, altså 4.000 kr. tilbage i alt.
Ligger et tilbud tæt på det tag, er der som regel et andet, der ligger langt under. Forskellen mellem de to yderpunkter er større i procent ved små beløb end ved store, og det er den enkleste grund til at sammenligne netop her.
Løbetiden ved et lille beløb
2.000 kr. over tre måneder og 2.000 kr. over halvandet år er to forskellige aftaler. Den lange giver en ydelse, der næsten ikke kan mærkes, og en samlet pris, der er mærkbart højere — og den binder dig til en månedlig post langt efter, at det, pengene gik til, er glemt.
Ved et beløb i denne størrelse kan de fleste bære en kort løbetid. Er svaret nej, er det i sig selv nyttig information: er 2.000 kr. over tre måneder for meget, er problemet sjældent de 2.000 kr.
Det, ansøgningen efterlader
En ansøgning udløser en kreditvurdering, og långiveren registrerer, at den er foretaget. Søger du fem steder på en eftermiddag for at se, hvem der siger ja, tegner det et billede af en ansøger, der leder bredt — og det gør ikke vurderingen lettere hos den sjette.
Vælg derfor to eller tre udbydere ud på tallene først og søg der. Sammenligningen kan gøres, før nogen ansøgning sendes, fordi alle skal oplyse ÅOP og samlede omkostninger på forhånd.
